Så snart man krydser Øresundsbroen finder man charmerende Skåne, der tidligere var en del af Danmark. Nyd Malmø, men I har også mulighed for at opleve Skånes smukke natur, eller I kan kombinere besøget i Malmø med universitetsbyen Lund. Vi sørger for transporten, hotellet og restauranter.
Vi kan skræddersy rejsen til Malmø - I vælger alle detaljer, restauranter og hoteller, men hvis budgettet er til det, anbefaler vi det dejlige Duxiana Hotel, der ligger i Malmøs centrum, blot 5 minutters gang fra Hovedbanegården.
I centrum af Malmø ligger Lilla Torg, en charmerende plads med brosten, og ikke langt derfra finder man Stortorget, som har været Nordeuropas største plads. Men Malmø er også kendt for moderne arkitektur, med flere kendte bygningsværker og et sats på bæredygtighed. Santiago Calatravas Turning Torso er en moderne nyklassiker, men mange andre spændende værker er skudt op gennem de sidste år. Besøg i øvrigt Moderna Museet Malmö og nyd museer som Stadsmuseet, det Naturhistoriske museum og Malmø Kunstmuseum. Malmø har også en lang række gourmetrestauranter - flere af dem anbefalet i Michelin-guiden. Hvis I ønsker at krydre rejsen med gourmet-oplevelser kan vi booke restauranten.
Nedenfor kan man finde en liste over nogle af de seværdigheder, vi anbefaler: